Hvis du ikke kan logge ind på din konto, fordi du ikke kan huske din adgangskode, kan du anmode om at få den nulstillet fra Snapchat-loginskærmen.
Hvis du kender din nuværende adgangskode og kan logge ind på din Snapchat-konto, kan du til enhver tid ændre din adgangskode ved at gå til dette link og følge nedenstående trin:
- Log ind på din Snapchat-konto med dit brugernavn eller din e-mail
- Indtast den bekræftelseskode, som Snapchat har sendt dig
- Følg vejledningen på skærmen for at ændre din adgangskode
Du kan også ændre din adgangskode inde fra Snapchat-appen:
- Gå til min profil
- Tryk på ⚙️ for at åbne indstillinger
- Tryk på adgangskode
- Følg vejledningen på skærmen for at ændre din adgangskode