Tryk for at udvide et afsnit:
Hvad er krystaller, og hvordan tildeles de?
Krystaller tildeles kvalificerede Skabere, der deltager i betalingsberettigede aktiviteter på Snapchat. Når du har modtaget krystaller, kan du få dem udbetalt i penge i Krystalhubben i Min profil. Derudover kan du finde belønningshistorikken og -aktiviteten i Krystalhubben. For at åbne Krystalhubben skal du gå til din profil og scrolle ned til 'Mine Snap-Krystaller'.
Hvis du er berettiget til at modtage Snap-krystaller fra en indsendelse til Spotlight eller er en kvalificeret Snap-stjerne (med eller uden en afventende krystalbelønning), vil du modtage en push-notifikation og få besked i Min profil. Tryk på push-notifikationen eller gå til Min profil og tryk på 'Mine Snap-Krystaller' for at åbne Krystalhubben.
Når du modtager en belønning, bliver den vist i afsnittet 'Al aktivitet' i Krystalhubben som 'Afventer'. Det tager 14 dage, fra Krystaller vises i afsnittet 'Al aktivitet' på Krystalhubben, før de flyttes fra 'Afventer' til 'Tilgængelig', hvorefter de er tilgængelige til udbetaling.
Sørg for at du har push-notifikationer slået til for Snapchat, så du ikke går glip af notifikationer om belønninger.
Bemærk: Krystaller bliver udelukkende brugt til at spore betalingsberettigede aktiviteter på Snapchat. De er ikke beregnet til at tildele eller medføre nogen rettigheder eller repræsentere en forpligtelse; udgør ikke en ejendom; kan ikke overdrages eller tildeles; og må ikke købes eller sættes til salg, byttes eller udveksles.
Hvordan får jeg udbetalt mine krystaller, når jeg er blevet onboardet?
Nu hvor du er oprettet, kan du begynde at indsamle Snap-krystaller og få din første udbetaling ved at følge trinnene nedenfor:
- Når du bliver tildelt en krystalbelønning, modtager du en push-notifikation. Naviger til Krystalhubben ved at trykke på 'Mine Snap-Krystaller' i Min Profil. Bemærk, at push-notifikationen ikke kommer med det samme og det i nogle tilfælde kan tage flere timer før du modtager den.
- Når du modtager en belønning, bliver den vist i afsnittet 'Al aktivitet' i Krystalhubben som 'Afventer'. Det tager 14 dage, fra krystaller vises i afsnittet 'Al aktivitet' i Krystalhubben, før de flyttes fra 'Afventer' til 'Tilgængelig', hvorefter de er tilgængelige til udbetaling.
- Når dine krystaller går fra 'Afventer' til 'Tilgængelig', vil din samlede tilgængelige saldo blive vist øverst i Krystalhubben sammen med
udbetalingsværdien i amerikanske dollars (USD). Bemærk: Krystalbelønninger er underlagt din løbende overholdelse af vores Retningslinjer for brugerne, Retningslinjer for Spotlight, Servicevilkårene, Vilkår for Spotlight, de Officielle regler for Spotlight-udfordringer og alle andre gældende vilkår for vores tjenester. Manglende overholdelse kan resultere i ugyldiggørelse af afventende og/eller tilgængelige Krystalbelønninger.
-
Når du er klar til at få udbetalt dine krystaller i USD, skal du trykke på knappen 'Udbetal'. Det vil starte en udbetaling af alle tilgængelige krystaller til USD, som vil blive gjort tilgængelig i din Snapchat Payout Portal via Hyperwallet. Bemærk, at du skal have nok tilgængelige krystaller til en udbetaling på mindst 100 USD for at påbegynde en udbetaling. Bemærk også, at det typisk tager yderligere 14 dage eller længere, før pengene bliver sendt til din Snapchat Payout Portal via Hyperwallet, efter at du har påbegyndt en udbetaling fra Snapchat-appen.
Du kan vælge at få udbetalinger, når du vil, men bemærk, at (underlagt din løbende overholdelse af Retningslinjer for brugerne, Retningslinjer for Spotlight, Servicevilkårene, Vilkår for Spotlight og de Officielle regler for Spotlight-udfordringer og alle andre gældende vilkår for vores tjenester) vil vi iværksætte en udbetaling direkte til din Snapchat Payout Portal konto, hvis du (i) har en tilgængelig saldo, der har været uændret i et år ELLER ikke er blevet udbetalt i to år, og (ii) har nok tilgængelige krystaller til mindst en betaling på 100 USD.
Hvis dine konti ikke har et godt omdømme, eller du ikke har opfyldt kravene, der er beskrevet ovenfor, vil du ikke længere være berettiget til at modtage betaling for Krystalbelønninger, efter ét eller to år (alt efter hvad der er relevant) fra den første tildeling.
- Når din betaling er tilgængelig i din Snapchat Payout Portal via Hyperwallet, skal du udbetale dine penge ved hjælp af den udbetalingsmetode, du vælger. Du kan vælge mellem flere udbetalingsmuligheder (såsom bankkonto eller PayPal), når du hæver midler fra din Snapchat Payout Portal. Se Hyperwallets FAQ for mere information.
Når du hæver penge (hvis nogen) fra din Snapchat Payout Portal, vil du blive opkrævet gældende transaktionsafgifter (angivet i linket nedenfor) af vores tredjepartsbetalingsudbyder. De specifikke transaktionsafgifter, du vil blive opkrævet, er baseret på den metode, du vælger til at hæve dine penge, og, hvis det er relevant, den valuta, du vælger at konvertere dine penge til (hvis andet end amerikanske dollars).
Lær mere om betalingsudbyderens transaktionsafgifter.
Hvis du ser beskeder, der udgiver sig for at være en officiel Snapchat-konto, skal du rapportere kontoen med det samme og undlade at angive personlige oplysninger eller betalingsoplysninger til en sådan konto. Tjek vores Sikkerhedscenter for at få flere oplysninger og sikkerhedstips.
I hvilke lande er Snapchattere berettiget til en udbetaling?
Snapchattere er kvalificerede til en udbetaling i de følgende lande:
Algeriet, Argentina, Australien, Bahrain, Belgien, Brasilien, Canada, Danmark, Egypten, Filippinerne, Finland, Frankrig, Holland, Indien, Indonesien, Irland, Italien, Jordan, Kuwait, Libyen, Marokko, Mexico, New Zealand, Norge, Nigeria, Oman, Palæstina, Qatar, Saudi-Arabien, Singapore, Storbritannien, Sverige, Sydkorea, Tyskland, UAE, USA, Østrig
Vi arbejder hårdt på snart at gøre det tilgængeligt for flere Snapchattere!
Kan jeg opdatere mit juridiske navn, min adresse eller andre demografiske data i Snapchat Payout Portal?
Når du angiver dine kontaktoplysninger i Min profil og aktiverer din konto til Snapchat Payout Portal, skal du sørge for at bruge dit juridiske navn (det navn, der fremgår af din fødselsattest eller sygesikringsbevis, hvis du er i USA). Dette er en påmindelse om, at du ikke kan redigere dine kontaktoplysninger i Min profil, når du har indsendt dem, så sørg for, at de er nøjagtige. Hvis du oplever et problem, kan du kontakte vores supportteam.
Bemærk: Hvis du indtaster dine kontaktoplysninger forkert, kan det forsinke afventende betalinger.
Hvad gør jeg, hvis jeg ved et uheld kom til at indtaste forkerte oplysninger, da jeg oprettede min konto til Snapchat Payout Portal via Hyperwallet?
Hvis du har indtastet forkerte oplysninger, da du oprettede din konto, skal du kontakte Hyperwallet support for at få hjælp.
Hvor lang tid har jeg til at anmode om betaling for mine krystaller?
Du skal anmode om udbetaling af dine krystaller inden for to år fra, at du har modtaget dem ELLER inden for et år fra din senest tildelte belønning, ellers vil vi foretage en udbetaling til din Snapchat Payout Portal-konto. Din udbetaling vil blive foretaget så længe, at minimumsgrænsen for udbetaling på 100 USD er blevet nået, du har angivet alle påkrævede oplysninger til at modtage en udbetaling, du har aktiveret din konto til Snapchat Payout Portal, du har overholdt vores Retningslinjer for brugerne, Retningslinjer for Spotlight, Servicevilkårene, Vilkår for Spotlight, de Officielle regler for Spotlight-udfordringer, og din konto er velanset. Hvis nogen af de ovenstående krav ikke er opfyldt, vil du ikke længere være berettiget til at anmode om udbetaling af dine krystaller efter dette tidsrum.
Hvad hvis jeg allerede har en Payout Portal-konto fra Spotlight-udbetalinger? Skal jeg oprette en ny?
Hvis du allerede har en Snapchat Payout Portal, behøver du ikke at oprette endnu en konto. Du kan bruge den samme konto til at anmode om udbetaling af Krystaller, hvis du tidligere var berettiget til Spotlight-udbetalinger.
Jeg vil gerne fravælge Spotlight-udbetalinger og/eller krystaller.
Vi arbejder altid på at forbedre oplevelsen på Snapchat Spotlight og med Krystaller på begge platforme. Hold øje med din enheds app store for nye opdateringer. Hvis du i mellemtiden ikke ønsker at tilvælge Spotlight-udbetalinger eller Krystaller, anbefaler vi, at du ikke færdiggør onboardingprocessen.
Jeg har slået mine Snapchat-notifikationer fra. Hvordan ved jeg, om jeg er gået glip af en meddelelse om en udbetaling?
Du kan tjekke for at se, om du har afventende krystalbelønninger ved at gå til Min profil og trykke på 'Mine Snap-Krystaller'.
Er mine udbetalinger genstand for afgifter, når jeg hæver dem?
Når du hæver midler (hvis nogen) fra din Snapchat Payout Portal, vil du blive opkrævet gældende transkationsafgifter (angivet i linket nedenfor) fra vores tredjepartsbetalingsudbyder. De specifikke transaktionsafgifter, du vil blive opkrævet, er baseret på den metode, du vælger til at hæve dine penge, og, hvis det er relevant, den valuta, du vælger at konvertere dine penge til (hvis andet end amerikanske dollars).
Lær mere om betalingsudbyderens transaktionsafgifter.
Bemærk: For at være berettiget til at modtage udbetalinger, skal du have nået myndighedsalderen i din jurisdiktion eller være mindst 16 år med samtykke fra din(e) forælder/forældre/værge(r). Se vores Vilkår for Spotlight, Officielle regler for Spotlight-udfordringer eller de gældende vilkår for de(n) relevante tjeneste(r) for at få flere oplysninger.
Hvordan håndteres skatter for min krystalbelønning, f.eks. formular 1099 i USA?
Du skal indsende en gyldig W-9-formular (USA) eller W-8-formular (international) for at oprette en konto på Snapchat Payout Portal. Alle påkrævede skatteformularer, der viser udbetalinger, du fik i kalenderåret, kan tilgås elektronisk ved at gå til 'Ressourcer' og så 'Skattedokumenter' i din Snapchat Payout Portal. Skatteformularerne vil blive udsendt i overensstemmelse med IRS deadlines (som regel januar/februar det følgende år).
Se vores Vilkår for Spotlight, Officielle regler for Spotlight-udfordringer eller de gældende vilkår for de relevant(e) tjeneste(r) for at få flere oplysninger om skatter.
Kan jeg dele mine betalinger med en anden?
Snap vil kun indsætte udbetalinger på en enkelt Snapchat Payout Portal-konto og login.
Hvilke muligheder har jeg for at udbetale min krystalbelønning?
Du kan vælge mellem flere udbetalingsmuligheder (såsom bankkonto eller PayPal), når du hæver midler fra din Snapchat Payout Portal. Tjek Hyperwallet FAQ for mere information.
Når du hæver midler (hvis nogen) fra din Snapchat Payout Portal, vil du blive opkrævet gældende transkationsafgifter (angivet i linket nedenfor) fra vores tredjepartsbetalingsudbyder. De specifikke transaktionsafgifter, du vil blive opkrævet, er baseret på den metode, du vælger til at hæve dine penge, og, hvis det er relevant, den valuta, du vælger at konvertere dine penge til (hvis andet end amerikanske dollars).
Lær mere om betalingsudbyderens transaktionsafgifter.
Min Snapchat Payout Portal-konto er blevet låst. Hvordan kan jeg låse den op?
Din Snapchat Payout Portal-konto kan blive låst, hvis du indtaster forkerte loginoplysninger. Hvis din Snapchat Payout Portal-konto er låst, skal du kontakte Hyperwallet-supporten for at få hjælp.
Hvis du er en eksisterende Snap-stjerne, og du har yderligere spørgsmål, kan du kontakte os via denne formular.