Hvis du ikke kan logge på Snapchat, og du ser en besked om, at dit netværk er blokeret, så kan Team Snapchat have registreret mistænkelige aktiviteter fra din IP-adresse eller brugen af en VPN.
En IP-addresse er et unikt nummer, som hver eneste enhed, der er forbundet til internettet, har — ligesom en e-mailadresse men til online-data.
En VPN er et virtuelt privat netværk, og kan bruges til at oprette forbindelse til internettet for ekstra privatliv.
Det kan du gøre, hvis dit netværk er blokeret
Blokering af en IP-adresse er normalt midlertidig.
Når den mistænkelige aktivitet ikke længere registreres, burde blokeringen gå væk af sig selv. Bare vær tålmodig.
Årsager til, at et netværk kan blive blokeret
Et netværk kan blive blokeret på grund af afsendelse af spam, anden forbudt brug af Snapchat, eller fordi der bruges en VPN (virtuelt privat netværk).
Tjek Snapchats Retningslinjer for brugerne for at få mere at vide.
Hvis der ikke har foregået forbudt aktivitet på din Snapchat-konto, så kan aktiviteten komme fra nogen andre, som brugte din internetforbindelse.
Sørg for, at ingen på dit netværk sender spam gennem Snapchat eller bruger appen på andre forbudte måder.
Tips til hvis dit netværk stadig er blokeret
Her er, hvad du kan gøre, hvis du ikke kan logge på Snapchat, fordi dit netværk stadig er blokeret:
- Sørg for at følge Snapchats Retningslinjer for brugerne
- Skift til en anden Wi-Fi-forbindelse
- Sluk for Wi-Fi, og brug mobildata
- Hvis din enhed er på en VPN, skal du deaktivere den og logge ind på Snapchat igen
Hvis du stadig har problemer med at logge på Snapchat, så tjek vores andre tips til fejlsøgning af login-problemer.