Du kan til enhver tid se dine Snapchat-tilladelser ved at slå dem op i dine indstillinger!
Sådan ser du dine tilladelser:
- Tryk på profilikonet øverst på kameraskærmen
- Tryk på knappen ⚙️ øverst på Min konto
- Rul ned til 'App og privatliv', og tryk på 'Mit privatliv og mine data'
- Tryk på 'Tilladelser' under "App og privatliv"
Lokation
Brug din lokation til funktioner såsom Geofiltre og Vores Historier og til andre tjenester, der forbedrer din oplevelse.
Bemærk! Hvis du bruger iOS 14 eller nyere: Efter du har givet Snapchat lokationstilladelse, vil den nye valgfri indstilling til at slå "præcis" lokation fra blive tilgængelig under enhedsindstillingerne. Det betyder, at Snap stadig vil modtage dine lokaliseringsdata, men at disse vil være mindre detaljerede, og Snap vil fortsat bruge dine mindre detaljerede lokaliseringsdata på de måder, der er beskrevet i vores Privatlivscenter (se vores privatlivspolitik og afsnittet om lokalisering på siden Privatliv efter produkt). Bemærk, at visse funktioner måske vil blive utilgængelige, hvis du slår indstillingen for 'præcis' lokation fra. Det kan f.eks. være Lokationsmærkater og Spillestedsfiltre. Hvis du i øvrigt slår "præcis" lokation til igen, så forsætter Snap med at bruge dine "præcise" lokationsdata på de måder, der står beskrevet i vores Privatlivscenter, herunder hjælp til at finde ud af, hvad du gerne vil se.
Kamera
Brug dit kamera til at tage Snaps, videochat, tilføje venner via Snapkode og meget mere.
Mikrofon
Brug din mikrofon til at optage lyd til Snaps, videochat og meget mere.
Notifikationer
Modtag notifikationer, når venner kontakter dig på Snapchat, når andre Snapchattere tilføjer dig og ved andre vigtige begivenheder.
Billeder
Gem Snaps og Historier på din enheds kamerarulle, send billeder og videoer i chat og meget mere.
Kontakter
Vi indsamler og bruger muligvis oplysninger fra din enheds adressebog for at hjælpe dig og andre med at finde venner, og så vi kan forbedre appen.
Udklipsholder
Giv Snapchat tilladelse til at få adgang til din udklipsholder, så du kan tilføje links hurtigt med papirklipsværktøjet.